1950 februar; Jyderup dreng vandt Englandstur Skrev den bedste præmiestil Dansk fredsforening har udskrevet en præmiestil blandt gymnasieelever under titlen "Mit land og verdensfreden". Første præmien, en ni ugers rejse til England med gratis ophold, blev vundet af den 16 årige Jacob Ibsen, der er søn af dr. Ibsen, Jyderup, og elev på Herlufsholm4 1950 maj; Hjem fra England Som tidligere omtalt udskrev Den internationale fredsliga i foråret en stilkonkurrence om den bedste stil over emnet "Mit land og verdensfreden". Der var deltagere fra mange forskellige lande, og præmien bestod af 14 dages rejse og frit ophold i England. Der var 26 deltagere, og fra Danmark deltog, som de to bedste Inger Bruun, Esbjerg, og Jacob Ibsen, Herlufsholm, søn af doktor Ibsen, Jyderup. Eleverne er nu vendt hjem og var meget begejstret for turen. Den første uge tilbragtes i London med en række besøg i storbyens seværdigheder. Derefter fordeltes deltagerne i forskellige hold og rejste rundt til forskellige egne af landet. På det skotske højland talte deltagerne i mikrofon om deres land og deres skikke, og Jacob Ibsen fortalte om Sydslesvig og den danske højskole. Fra Skotland gik turen tilbage til London med "Den flyvende skotte". Her overværede de et møde i parlamentet. Ved afslutningen hilste premierminister Attlee på hver enkelt deltager og talte derefter til en forsamling på 6000 mennesker om Englands opgaver for verdensfredens bevarelse. endvidere talte feltmarskal, sir William Sliim for den ungdom, som verden er afhængig af. Den sidste aften talte Inger Bruun og Jacob Ibsen i BBC's radio over den danske afdeling. Som et varigt minde om turen fik hver af deltagerne et smukt hefter med tekst og billede af alle deltagerne5 |